Shu-Bi-Dua spiller i Lienlundparken

Lienlundkomiteen er arrangør

5. juli 2010 - 9:46

Kort

54.820000x11.157818:16

Efter den meget vellykkede koncert med Kim Larsen har Lienlundkomiteen fået blod på tanden og skaffet endnu et stort, dansk navn til Lienlundparken. Skal man have et navn på højde med Kim Larsen, må det være Shu-Bi-Dua og det er netop dem, publikum kan glæde sig til at se og høre i Lienlundparken, Rødbyvej i Nakskov, lørdag den 11. september kl. 19,30. Parken åbnes fra kl. 18,30.
Opvarmningsorkester bliver Rugsted & Kreutzfeldt.
Aftenens konferencier bliver Anders Brønholt, Radio Sydhavsøerne.
Shu-Bi-Dua har en tid holdt en lidt lav profil, men er nu vendt tilbage med fuld styrke. Deres LP’er fra nr. et til ni er udkommet i en CD-boks. Den er fluks røget ind på en førsteplads som den mest solgte på det danske marked. Til efteråret følger endnu en CD-boks med deres LP fra nr. 10-18.
Det komitemedlem, der har stået for forhandlingerne med Shu-Bi-Duas manager, har opnået en så fordelagtig kontrakt, at billetprisen kan holdes helt nede på 175 kr. plus gebyr. Børn under 6 år naturligvis ifølge med voksne har gratis adgang.
Billetsalget foregår fra Super Best Nakskov, Spar Lollands filialer, Euro Spar Søllested og Billetnet.
Lienlundkomiteen starter altid et nyt regnskabsår på nul. Kassens indhold deles mellem NB og SIF.

- Egentlig havde vi planer om at holde koncert et par uger før, men det kommer i konflikt med andre store arrangementer på Vestlolland, så derfor venter vi til den 11. september, fortæller de to komitemedlemmer Jan Andreassen og Kim Jensen.
De to kan fortælle, at Shu-Bi-Dua koncerten bliver årets absolut sidste.-
 


Ingen stemmer endnu