Tag med Extra Posten og Apollo til Tunesien

Vælg imellem to hoteller

19. juli 2010 - 10:31

Kort

36.279707x10.371094:5

Extra Posten arrangerer i samarbejde med Apollo en rejse af en uges varighed til Tunesien. Der er afgang den 10. september.
Som altid på vore læserrejser bliver deltagerne transporteret i bus direkte fra Nakskov station eller Maribo station til Kastrup Lufthavn tur/retur.
Det er på utallige opfordringer, at vi har valgt en rejse til Tunesien.
Deltagerne kan vælge imellem to hoteller.
Der er hotel Fourati, der er et trestjernet hotel I Hammamet. Det er dobbeltværelser med bad/toilet samt balkon/terrasse.
Med i prisen er morgenmad. Ønsker man både morgen- og aftensmad koster det 140 kr. pr. person.
Det andet hotel er Samira Club - et trestjernet hotel I Hammamet. Her bor man i dobbeltværelser med bad/toilet og en dejlig åben terrasse.
Med i prisen får man her Pension Semi Inclusive, som indeholder morgenmads-, frokost- og middagsbuffet i hovedrestauranten, varme og kolde drikke, lokale drinks fra kl. 10-14, snack fra kl. 14,30 - 17, tennis, som dog skal reserveres, og diverse sportsaktiviteter i nogle tilfælde mod gebyr.
Medregnet i prisen til begge hoteller er transport fra lufthavnen til hotel/lejlighederne tur/retur, en let anretning i flyet og bustransporten til Kastrup.
Ved to personer i samme værelse i Fourati er prisen pr. person 2.398 kr. Ønsker man enkeltværelse betaler man 350 kr. ekstra.
Ophold i Hotel Samira Club med Semi Inclusive tillæg koster 2.898 kr. Ønsker man eneværelse koster det 800 kr. oveni.
Ønsker man afbestillingsforsikring koster det 220 kr.    og en eventuel udvidet sygeforsikring, der dækker sygehjemtransport, koster pr. person 300 kr.
Afrejsen er fredag den 10. september med bus fra Nakskov Station kl. 05,40 og fra Maribo Station kl. 06,20. Sidste mødetid i Kastrup Lufthavn er kl. 08,55.
Hjemrejsen er fredag den 17. september med ankomst til Kastrup Lufthavn kl. 09,55. Bussen vil være på Maribo Station ca. kl. 13,30 og på Nakskov Station ca. kl. 14,10.
På grund af den korte tid til afrejse beder vi vore læsere om at ringe direkte til vor kontaktpersoner hos Apollo Rejser. Det er Johnny Hansen og Stig Johansen. De træffes mandag til fredag fra kl. 09,30 - 13,30. De to besvarer spørgsmål og tager imod bestilling af rejser. Ring på telefon 35 20 10 00 .
 


Ingen stemmer endnu